Healing - af Sellma
Healing. RO
For ro og velvære
Hvis du søger et sted, der kan hjælpe dig med at finde ro i krop og sind, er du kommet til det rette sted.
Jeg har valgt at fokusere på ro og velvære – fordi jeg kan mærke, at vi mennesker har brug for et pusterum. Et sted, hvor man som menneske kan komme helt ned i gear.
– Finde ro i tankerne
– Skabe ro i kroppen
– Hjælpe både kroppen og tankerne med at slappe af, så vi igen kan mærke os selv – og rent faktisk få muligheden for at lytte til og mærke vores egne behov.
Vores krop er fuld af energi – mere eller mindre, alt efter hvordan vi forholder os til livet. Nogle gange kommer vi ud af balance og føler os energiforladte.
Her kan jeg hjælpe dig med at finde balancen igen – i din energi, din krop og dit sind.
Alt kærlighed,
Sellma
Gruppe healing
Dette er en unik oplevelse, du kan dele med én eller flere, du holder af – omgivet af ro og kærlighed.
En oplevelse, hvor I lærer hinanden bedre at kende, får en dybere kontakt og mærker hinanden helt ind i sjælen.
Din krop og sjæl vil blive fyldt med ny, enestående energi, så du kan gå ud i livet – med alt, hvad du er.
Healing af børn
under 12 år
Når mennesker har udfordringer i deres hverdag, handler det som regel (eller måske altid) om en ubalance i energien. Det kan bl.a. komme af ubehagelige oplevelser, der har gjort en bange og utryg.
Dette kan vise sig på mange måder: angst, vredesudbrud, lavt selvværd, lav selvtillid, koncentrationsbesvær, hovedpine, rygsmerter, depression (som ofte udspringer af manglende selvkærlighed) og meget mere. Det er nogle af de mest almindelige symptomer.
Det starter ofte med små ting – måske bliver man lidt mere ked af det, lettere vred, mister lysten til det, man før elskede. Og med tiden vokser det og bliver til altoverskyggende trivselsudfordringer. Dette gælder både børn og voksne!
Jo før man handler som forælder, jo lettere er det at støtte og regulere barnet.
Inden første møde
Jeg har en kort – og jeg mener virkelig kort – samtale med forældrene. Jeg ønsker ikke for mange input, da det er vigtigt for mig at møde barnet rent og åbent. Men jeg vil gerne lige spore mig lidt ind, da ikke alle børn er lige snakkesalige.
Når jeg arbejder med børn
Det er vigtigt, at det føles trygt og sjovt. Der er lidt tale – men mest “mærke”. Jeg hjælper med at finde frem til kilden til barnets udfordringer. Ved at finde frem til den oprindelige hændelse, hvor barnet første gang blev utrygt, kan vi komme ind til roden.
Jeg hjælper med at løfte det op til bevidstheden, heale det og give slip. Jeg bringer balance i krop, sjæl og sind – gennem healing.
Og jeg støtter barnet i at vende tilbage til sin indre, stærke og solide kerne.
Det er vigtigt at huske: Der findes ikke noget quick fix – ting tager tid.
Efter sessionen
Barnet og forældrene får redskaber, som kan hjælpe både barnet og dem selv.
Jeg arbejder ud fra, at det er vigtigt at lytte til det, der gør ondt – som var det et lille barn, der har brug for hjælp. For jo mere vi forsøger at lukke det ubehagelige ned, desto højere vil det råbe.
Ved at lære og forstå vigtigheden af at tage sig kærligt af sig selv – lytte, forstå og omfavne – og vide, at vi ikke er vores tanker, men blot har dem (og derfor kan sende dem væk igen), kan vi opnå en langt større livskvalitet.
Det er en proces at lære og blive bevidst – og her er jeg for at støtte dit barn på den rejse.
Og… og… og…
Hvis en eller begge forældre kæmper med de samme udfordringer som barnet, så kræver det, at forælderen også selv tager en tur på min briks. For i mange tilfælde er det faktisk forælderens egne ubearbejdede oplevelser, barnet bærer rundt på.
Dette er en kærlig invitation til at kigge indad og blive den bedste guide for dit barn.
(Jeg taler af erfaring.)
Jeg ønsker at bidrage til, at børn får den rette støtte og vejledning – så de, sammen med deres forældre, kan være der for hinanden i hverdagen.
Alt kærlighed,
Sellma